Succeshistorier
Da flere af mine børn er ordblinde, har jeg i årenes løb brugt rigtig mange timer på at hjælpe dem med at lære at læse. Det har været svært at se den store effekt af den daglige læsetræning, og den hjælp, mine børn har fået i form af specialundervisning 1 til 2 timer ugentlig, har heller ikke set ud til at have den store effekt. Jeg er ikke tidligere blevet sat ind i, hvad der er blevet arbejdet med, så det har ikke været muligt at arbejde videre med noget derhjemme. Resultatet har været, at jeg har skullet bruge næsten lige så lang tid på at motivere dem til at komme i gang med lektierne, som det det har taget at lave dem.
Det Alkalær forløb, som min datter har deltaget i, er absolut det bedste, jeg har set på området.......Det er rigtig godt, at jeg som forælder bliver sat ind i præcist, hvordan jeg skal hjælpe hende.
Det giver mod og motivation for hende, at hun oplever, at det faktisk virker! Det virker logisk, at man starter med fundamentet og så bygger ovenpå. Resultatet er, at hun hele tiden bliver præsenteret for opgaver, hun kan klare. Det giver hende mod og lyst til at arbejde videre.
Alkalær forløbet har langt større effekt end 1-2 timer ugentlig specialundervisning. Alkalær giver mig en tro på, at børnene får lært at læse trin for trin.